Hvorfor DAA?

Vores primære formål i DAA er at forblive clean/stoffri og hjælpe andre stofafhængige med at opnå den samme frihed. DAA’s medlemskab er åbent for enhver, som har et inderligt ønske om at stoppe med at bruge stoffer for altid, men som ikke kan.

DAA er en fuldstændig frivillig organisation, som ikke er tilknyttet nogen særlig trosretning, politisk sammenslutning eller institution. Der er ingen kontingenter eller anden form for betaling i forbindelse med medlemskab af DAA. Vi klarer os selv gennem egne frivillige bidrag.
DAA medlemskabet er åbent for alle, som har et ønske om at stoppe med at bruge stoffer for altid og prøve vores måde at leve på.

Har jeg brug for DAA?

DAA er for mennesker som ikke kan kontrollere mængden af stoffer de indtager, som ikke kan stoppe, eller som når de stopper ikke kan lade være med at begynde igen. Vi kan ikke kontrollere hvornår og hvor meget vi tager. Ligegyldigt hvor meget vi forsøger, så kan vi ikke tage stoffer som andre mennesker – mennesker som slipper afsted med at tage stoffer uden konsekvenser og har det sjovt. Det kan godt være, at vi også plejede at slippe godt afsted med det – og havde det sjovt – men det umuligt for os nu!

Er jeg en stofmisbruger?

I DAA identificerer vi os selv som Drug Addicts og opfatter stofafhængighed som en sygdom. I DAA diagnosticerer vi aldrig andre til at lide af sygdommen, men beskriver i stedet sygdommen ud fra vores egne erfaringer, for at hjælpe andre med at kunne identificere symptomerne i sig selv. Beskrivelsen her vil måske hjælpe dig til at drage din egen konklusion.
Når det drejer sig om stoffer, har vi mistet styrken til selv at vælge, om vi vil tage noget eller ej.

Hvorfor kan jeg ikke kontrollere mængden af stoffer jeg tager?

Når vi putter et stemningsændrende stof i vores krop finder vi ud af, at vi har meget lidt eller ingen kontrol over hvor meget vi tager. Til trods for at vi måske starter ud med at sige ”jeg tager kun en enkelt” eller ”jeg tager kun den her mængde og gemmer resten til senere” ender vi som regel op med at tage meget mere end det var meningen. Vi har et fysisk kravfænomen som gør, at vi hele tiden vil have mere; vores krop stiller sig aldrig tilfreds og kræver mere og mere; dette fænomen opstår ikke for ikke addicts. I modsætning til dem der ikke er afhængige, har vi ofte forbløffende svært ved enten at stoppe eller bare at sætte farten ned, når vi først er kommet i gang.
Når vi på baggrund af dette ikke kan formå at tage stoffer moderat, så er spørgsmålet nu nærmere, hvordan formår vi at stoppe totalt.

Når jeg beslutter mig for at stoppe, hvorfor kan jeg så ikke holde fast ved min beslutning?

Når vi løber tør for stoffer eller noget andet tvinger os til at stoppe, så sværger mange af os, at denne her gang stopper vi for altid – og vi mener det! Men inden for kort tid opstår der en tanke om, at nu har vi været stoppet længe nok (måske kun en dag eller to!) og nu bør vi være i stand til at kontrollerer vores stofindtag. Vi kan ikke med tilstrækkelig vægt huske vores tidligere erfaring, hvor stofindtaget tog fuldstændig overhånd (kontroltab!).
Fordi vi ikke kan huske eller erindre tydeligt hvad der skete sidste gang, afholder de tidligere konsekvenser af stofmisbruget os ikke fra at tage igen. Ideen om at stofferne vil give os en følelse af frihed og velbehag ender med tiden med at blive så stærk, at vi ikke kan lade være med at tage igen. Store bog kalder dette fænomen for det glade vanvid, at vi ikke længere er i stand til at huske den skade, vi har forvoldt os selv og andre for blot nogle ganske få dage siden, og samtidig at det ikke forhindrer os i at starte igen (Store Bog s.57).
Følelsen er så listig, at samtidig med erkendelsen at det skadelige, kan vi efter noget tid ikke længere adskille sandhed og løgn. Vi fortæller os selv, at ”vi kun tager en lille smule” eller at hvis ”vi kun tager en enkelt gang, kan det ikke skade os” og andre gange bliver vi overmandet af en så stor trang til at tage igen, at vi er ligeglade med konsekvenserne.  

Hvad sker der med mig når jeg stopper med/holder pause fra stofferne?

Mange af os havde en følelse af ikke at høre til, at der var noget der manglede, eller at der var noget der var galt med os uden at vi helt kunne forklare hvad det var. Det virkede som om, at vi ikke kunne opnå den følelsesmæssige tilfredsstillelse, som var mulig for andre. Det var som om vores liv manglede en vigtig ingrediens: Uden denne flygtige ingrediens følte vi os fortabte og tomme. Sammenligneligt følte vi os ude af stand til at kunne håndtere selv små mængder af stres, kedsomhed og utilfredshed uden brug af stoffer.
Den Store Bog beskriver meget enkelt denne indre tilstand som rastløs, irritabel og utilfreds. Selvfølgelig oplever alle mennesker en af disse tilstande af og til. Vi fandt dog ud af at brugen af stoffer var en yderst effektiv måde til at fjerne denne følelse af ubehag øjeblikkeligt. Til at starte med virkede stofferne så effektivt for os som intet andet – men med tiden virkede stofferne dårligere og dårligere i forbindelse med at fjerne ubehaget. Til sidst kedede vi os og følte og depressive selv mens vi tog stofferne. Lykkedes det os engang i mellem at holde os stoffri i kortere eller længere tid, så overmandede problemerne os lynhurtigt, og pludselig blev livet hårdt og uoverskueligt!
Det er ofte når vi er uden stoffer at vores tilstand virkelig bliver uudholdelig.  Plaget af følelsen af selvmedlidenhed, selvhad, utilstrækkelighed og fortvivlelse synes vores verden at være drænet for mening og indhold. Livet synes pludselig skræmmende, ulideligt og kedeligt. Udelukket fra at have en følelse af at være forbundet med andre mennesker oplevede vi frygt, ensomhed, vrede og forvirring som vores normale tilstand.
Selvom livet med stoffer ikke længere er mulighed, finder vi alligevel livet uden stoffer uudholdeligt.
Mange af os begyndte at få tanker om selvmord: vi ønskede ikke at lide mere, og kunne ikke komme i tanke om en anden løsning.
Når vi tager stoffer mister vi kontrollen. Når vi stopper med at tage stoffer, starter vi altid igen. En endeløs ond cirkel. Nogle af os behøvede ikke at tage stoffer ret længe for at kunne se dette, for andre tog det mange år. Ligegyldigt hvad blev vi nødt til at erkende dette, for det er sandheden.
Hvis det alt sammen lyder som noget du kender, spørger du måske dig selv; hvad så nu?

Kontakt os

Kontakt os